I dag er det søttiseks år siden seieren over nazismen og dersom fattern hadde levd, så hadde han fylt 107 år i dag. Fattern hadde slåss mot nazismen gjennom hele trettitallet, så for ham var det den naturligste ting av verden å gå inn i den aktive motstandskampen.
Interessant og, for mange af vore foraeldre og bedste foraeldre skulle man mene, de erindringer de har fra krigen, burde vaere forfaerdelige.
Mange Danskere vil ikke snakke om det og, det har taget mig mere end 25 aar bare at faa en Lille del af min egen families Historie fra de Danske arkiver…jeg mangler stadig den vaerste del - saa vidt jeg kan regne ud…det kommer…stille og roligt…
At faa noget reelt fra de Danske arkiver om krigen og om slaveriet, er lidt som at traekke taender ud…der er stadig nogle faa ansatte der, som vil goere alt for at daekke over de allervaerste og, det kraever baade staedighed og udholdenhed at faa papirerne.
Noget af det mest “interessante” er, at naar man saa endelig faar noget - I de smaa portioner, som man faar kaempet sig frem til, jamen saa begynder tingene jo at haenge sammen…
Da jeg startede min research om slaveriet - for mere end 11 aar siden, - vidste jeg ikke at det jeg senere ville finde, naar jeg naaede fra de gamle slave handlere til WW2, - de vaerste af de familier er jo de helt samme…
Altsaa direkte fra de vaerste (mest ondskabsfulde) slavehandler familier til nogle af de vaerste nazister under WW2 og, dem som mange af de Danske lokale arkiver nu ikke maa snakke om (2021) og nu, nogle af de helt samme familier jeg finder, stadig (ikke igen men, stadig) er jo dem der begaar boerne-sex-slaveri I Indien og, jeg vidste slet ikke, at nogle af dem er en del af min egen familie…stoerstedelen af dem, mennesker jeg aldrig har hverken moedt eller kendt…“rare” Danskere, som vil goere alt for at holde facaden paen…jeg faar jo naesten ondt af dem - naesten!!
Det kommer - uendeligt langsomt men, det kommer for, om noget er paa hoeje tid, da er det at faa det hele gravet frem…for vore boern og boerneboern som jo skal koere vores Historie videre og, for os alle…
.
For faa aar siden snakkede jeg med en Britisk journalist, som oplevede helt samme lukket-hed da han skrev om Carl Vaernet men, ogsaa han fik til sidst hvad han oenskede. Det er haardt at vaere det aller-aeldste koloniland I disse aar tror jeg…specielt, naar stort set ALT de selv har fortalt gennem alle disse aar - det er jo loegn 
Mange Tak for at fortaelle lidt af din families Historie her…