Det forlyder nu, at det er Rwanda langt inde i det centrale Afrika, der måske kan redde Socialdemokraternes projekt med ”nul asylansøgere” og modtagelejre uden for Europa. Et projekt som hidtil kun har mødt hovedrysten. En brutal løsning, som varsler et Fort Danmark. Søger man asyl i Danmark, skal man sættes på et fly til en såkaldt modtagelejr uden for EU. Det vil medføre et deportationsregime, som bliver en kæmpe industri i sig selv. De eneste, som ikke får noget ud af det, er de migranter og flygtninge, som her vil blive indespærret på ubestemt tid. Socialdemokratiets humanisme ligger i ruiner og partiet lægger sig på linje med Dansk Folkeparti i sin ekstremisme. Tesfayes modtagelejre fungerer også som spin, der fjerner opmærksomheden fra de inhumane forhold i de lejre, som allerede findes i Grækenland, Libyen og Tyrkiet.
Dette er en relatert diskusjon ved siden av det originale innlegget ved https://steigan.no/2021/05/tesfayes-ekstremisme-fort-danmark/